Silikatmaling

Beskyt med silikatmaling

Silikat har været brugt i mere end 300 år til at beskytte huse. De traditioner har vi taget til os. Silikatmaling findes både til brug på udendørs og indendørs vægge, og er en såkaldt diffusionsåben maling, som bevirker at murværket får mulighed for at ”ånde”, og dermed slippe af med fugt i væggene, hvilket betyder et bedre og sundere indeklima.

Silikatmaling hæfter bedst på rene, tørre, mineralske underlag. Derfor skal murværket afrenses grundigt med en højtryksrenser, eller med sandblæsning, og helst ind til den rå mur, da resultatet så vil være bedst.
Bruger du en højtryksresner, så er det enormt vigtigt at du giver muren tid til at tørre godt, inden du begynder at male. 

Er murværket kraftigt eller ujævnt sugende, vil det anbefales at forbehandle med silikatgrunder.

Facademaling af udendørs mur med silikatmaling

Silikatmalingen trænger ind i murværket, og indgår i en uopløselig kemisk forbindelse med det. Der vil så ske en slags ”forstening”, som giver en utroligt slidstærk og vejrbestandig overflade, hvilket gør silikatmaling til en utroligt god facademaling. Silikatmaling giver væggen et mat kalket look, og kan ikke skalle af med tiden, medmindre selve underlaget smuldrer.

En holdbarhed før genbehandling på 15 - 20 år er ikke ualmindelig, hvorefter man, efter en afrensning af snavs, begroninger etc., kan silikatmale facaden igen. En af fordelene ved at male sit murværk med silikatmaling, er at den bliver selvrensende. Det vil sige at regn er i stand til at skylle almindelige snavspartikler ned, og mos og alger trives dårligt på overfladen.

Silikat kan fås i adskillige farver og farvenuancer, således at du kan sætte dit eget personlige og unikke præg på dit hjem. 

Behandling af indendørs mur med silikatmaling

Indendørs silikatmaling bruges på mineralske overflader, som er rene, tørre, underlag som beton, sandsten, mursten, vandskurede vægge, eternit, puds osv. Eller hvis overfladen tidligere har været behandlet med silikat maling. 

Silikatmaling bruges ofte, hvor der er høje krav til indeklima og "åndbarhed". I professionel sammenhæng er det f.eks. på skoler og i daginstitutioner, hvor det i private hjem kan være kælderrum og lignende.  

Silikat kan fås i adskillige farver og farvenuancer, således at du kan sætte dit eget personlige og unikke præg på dit hjem. 


Læs mere om:
Dyrups maling - Vægmaling - Murmaling - Træbeskyttelse