Oliering af træterrasse

Beskyt din træterrasse med oliebehandling

Det er vigtigt at du behandler din træterrasse med træolie, så du forlænger levetiden og giver terrassen et pænere udseende. Men hvordan skal du bære dig ad, for at gøre det rigtigt? Det vil vi uddybe for dig her. 

Sådan behandler og olierer du din træterrasse

Afdækning og rengøring

Som det første skridt, så skal du bruge afdækning til dine blomster, vægge og andet du vil beskytte, så du undgår stænk og spild under både rengøring og oliering af din terrasse. 

Efter at have skærmet af, så skal der laves en grundig rengøring.
Skyld din træterrasse og benyt en god trærens, så du kan fjerne gamle olierester, alger og andet skidt fra træet.  Brug gerne en stiv børste, så du kommer godt i dybden med rengøringen og får fjernet alt skidt og sørg endvidere for at følge årerne i træet, når du børster. Dette sikrer den nye olie at kunne trænge ordentligt ind i træet. 

Gentag gerne processen, indtil du har et tilfredsstillende og helt rent resultat. Det er vigtigt at du går første skridt i dybden, da olieringen af træterrassen ellers vil miste sin effekt og du får ikke dit ønskede resultat.

Efter rengøring, sørg da for at træet får lov til at tørre, inden du fortsætter processen. Det skal gerne have minimum et døgn til at tørre. 

Slibning af træterrassen

Det er ikke sikkert at en slibning er nødvendig. Men er terrassen meget brugt, uden at have fået særligt meget behandling, eller du oplever at træet har 'rejst' sig, efter du har rengjort det, så er det på tide at få slebet din træterrasse. Her kan du selv vælge om du vil bruge en maskine som hjælp, eller du kan gøre det manuelt med sandpapir, påført på en gulvsliber.
Sørg igen for at følge træets åre, for at opnå det bedste resultat. 

Når du er færdig med at slibe, sørg da for at alt slibestøv er fjernet. Du kan eventuelt bruge en støvsuger, til at få det fjernet. 

Klargøring med trægrunder

Nu har du rengjort og slebet din træterrasse. Nu er du efterhånden klar til at behandle din terrasse. Vi anbefaler at du bruger en trægrunder, inden du påfører din træolie, for at beskytte mod råd, svamp og algeangreb. Grunderen fugter og nærer også træet, så du forlænger træets levetid og undgår sprækker og revner. 

Er grunderen ikke trukket ind i træet efter 15-20 minutter, så er det vigtigt, at du aftørrer overskydende grunder. Så undgår du afskalninger af behandling og maling. 

Oliering af din træterrasse

Nu er alt grundarbejdet lavet og du er nu klar til selve oliebehandlingen. Overvej hvilke træsort din træterrasse er bygget med, før du vælger din træolie. Der er nemlig forskel på olien og nogle er designet til specifikke typer af træ, for at opnå de bedste resultater. 

Påfør olien i et tyndt lag med en pensel eller rulle, hvor du følger træets åre, for at træolien trænger ordentligt ind. Det er vigtigt at du ikke påfører olien i direkte sollys og gerne med en temperatur mellem 10-25° grader. 

Er der overskydende olie som ikke er trængt ind, inden en halv time, brug da en fnugfri klud til at tørre det overskyde olie af. 

Gentag processen 2-4 gange efter behov, med 24-48 timers mellemrum. Efter sidste oliering, vent da minimum 48 timer og så burde din træterrasse stå smukt og være klar til at blive brugt igen.

Trin-for-trin videoguide til oliering af træterrasse

Hvis du stadig ikke føler dig helt klar, til at give dig i kast med projektet, så kan du bruge et par minutter på at se videoguiden. Den fortæller ganske kort hvad og hvordan du skal bære dig ad og giver et godt indsigt i, hvordan og hvorfor du bør gøre det på denne metode.

 


Beskyttelse af træværk

Det kan være en udfordring af pleje sit udendørs træværk. Om det så er maling af udendørs trævinduer, eller generelt træbeskyttelse, så er der en masse overvejelser at tage med sig, når man skal i gang. Vi har heldigvis ekspertisen til at vejlede i, hvordan man bør tilgå opgaven og hvorfor man gør give sig tiden til det. Læs vores guides til udendørs maling, før du går i gang. Så sikrer du dig et godt, tilfredsstillende resultat.