Maling af indendørs trædøre

Forberedelse til maling af trædør

Når det handler om at male trædøre, så du nemt kan opnå et professionelt resultat selv. Mange vælger at opfriske hjemmets trædøre som en del af et renoveringsprojekt eller for at skifte stil i hjemmet. Her giver vi dig de bedste tips og trin, så du kan få succes med din næste maling af trædøre.

Afmonter døren hvis muligt, da det giver bedre adgang til alle hjørner og kanter. Tag beslag og håndtag af, så du undgår at male rundt om dem. Disse områder bliver nemlig hurtigt ujævne og uprofessionelle i udseendet.

Det første skridt mod en flot malet dør er grundig forberedelse. Start med at inspicere døren for defekter. Ældre trædøre kan have revner, huller eller gammel, skallende maling. Her er et kort overblik over, hvad du skal gøre:

Afslibning

Brug et passende sandpapir til at fjerne gammel maling og skabe en glat overflade. Husk bagefter at fjerne slibestøvet. Brug eventuelt en støvsuger eller tør klud til at fjerne det. 

Spartling

Udbedre huller og revner med en passende spartelmasse. Lad det tørre og slib let overfladen igen. Brug en fugtig klud til at fjerne resterende støv. 

Rengøring og grunding

Med grundrens vasker man derefter dørene. Er døren behandlet med træolie, vil det være nødvendigt at fjerne det grundigt, inden man går i gang med at male. Dette gøres bedst ved at slibevaske døren med en slibesvamp og grundrens.

Påfør en god trægrunder, der matcher din malingstype. Det er vigtigt for at sikre god vedhæftning og holdbarhed.

Vælg den rigtige maling

Efter døren er forberedt, er næste skridt at vælge den rette maling. Til indvendige døre kan du vælge mellem mange typer og farver. Overvej dørens placering og den daglige belastning den bliver udsat for. Vælg en maling til træværk, der kan modstå hverdagens slid og som samtidig passer til dit hjem.

Sådan maler du trædøren

Når det kommer til selve maling af trædøren, er det vigtigt at bruge de rigtige teknikker, for at opnå et jævnt og holdbart lag. Her er de grundlæggende trin:

1. Påfør malingen jævnt med en pensel eller rulle. Start med karmen og fortsæt til dørbladet.
2. Mellem hvert lag maling anbefales en let mellemslibning. Det fjerner små ujævnheder og sikrer, at det næste lag hæfter bedre.
3. Afhængigt af malingstype og producentens anvisninger kan det være nødvendigt med flere lag maling for at opnå både det visuelle og beskyttende resultat, du ønsker.

Efter det sidste lag maling, lad døren tørre helt, før den tages i brug igen. Følg tørretider som angivet på malingen, og undgå at lukke døren helt, før malingen er helt tør, for at undgå, at den klistrer sig fast.

Vedligehold din trædør

Regelmæssig vedligeholdelse kan forlænge levetiden af din nymalede trædør. Hold døren ren, tør og rør ikke ved skarpe genstande mod malingen. En årlig, let afslibning og touch-up maling kan holde din trædør, til at se så god som ny ud.

Så der har du det. Et grundigt, men håndgribeligt projekt til at vedligehold og bevare dine trædøre. Med de rigtige materialer, forberedelse og teknikker, vil du være i stand til selv at håndtere maling af trædøre og opnå et resultat, som både er smukt og holdbart.

 

Vi har massere af praktisk viden til maling, plejning og oliering af træværk, som du kan benytte dig af, uanset om det er ude eller inde. Find eventuelt noget inspiration til dit næste projekt her:

 

Jeg håber du finder god inspiration og får værdi ud af vores guides. God arbejdslyst!